Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Vision VS300

Japanskbygget kvalitetsspade fra 1980'erne. Flot stand med enkelte lakafskalninger på kroppens bagside. Gennemført rød metallic på hals og krop. Strengelåsesystemet er intakt, dog har jeg ikke låst strengene da jeg syn's at det fungerer lidt tungt. Heftige originale pickups fra firmaet, der også leverede pickups til de japanske Tokai guitarer dengang. Humbuckeren er splitbar.

De tidlige Vision guitarer fra 1960'erne var lidt spøjse og ikke de bedste i verden. Faktisk mindede kvaliteten meget om Kawai og Teisco's typiske instrumenter.
Lidt senere er Vision firmaet måske blevet inspireret af feks. Ibanez succes med at bygge dyrere kvalitetsinstrumenter. I hvertfald er deres VS200 (med to humbuckere) og VS300 guitarer seriøse bud på at matche kvaliteten.
Vision fik dog aldrig helt fat i markedet som Aria, Yamaha og Ibanez gjorde.

De Vision guitarer som man for nylig har kunnet finde i varehuse og supermarkeder, har intet med det gamle guitarfirma at gøre, så vidt jeg ved.

Solgt

Vision VS300
 
streg